Tags: , ,

Vælg det rigtige tema til din WordPress hjemmeside

Når du har installeret din WordPress hjemmeside, så er en af du første ting du skal tage stilling til hvilket tema du skal bruge. Dit valg af tema har indflydelse på hvordan din hjemmeside ser ud og hvordan du arbejder med indholdet på hjemmesiden.

Da temaet sammen med WordPress CMS systemet udgør hjertet i din hjemmeside, er det vigtigt at vælge et tema der både opfylder dine krav til udseende, som fungerer responsive og er intuitivt at arbejde med og sidst men absolut ikke mindst tilbyder dig den funktionalitet du har brug for. Sidstnævnte vægter jeg selv meget højt når jeg vælger tema, fordi tilføjelse af ny funktionalitet, uanset om det sker via et plugin eller ændringer i hjemmesidens kode, vil øge hjemmesidens kompleksivitet og gøre sandsynligheden for fejl større.

Der er rigtig mange temaer at vælge mellem – nogle er gratis og andre koster penge. Personligt bruger jeg temaet Zephyr til mange opgaver.

Zephyr temaet er godt bygget, bliver regelmæssigt opdateret og er super intuitivt at arbejde med. Det kommer med WPBakery page builder, som er et plugin der tillader dig at arbejde med indholdet med drag’n’drop – og som samtidigt kommer med en masse “moduler” klar til brug blot ved at tilføje dem til siden. Du kan f.eks. nemt tilføje billedekarruseller, video, kort, pristabeller, kontaktformularer og meget mere.

Derudover er det nemt at ændre farver, topbar (header), menu, footer og meget mere i temaets settings. Og vil man tage den et niveau videre, kan temaet nemt tilpasser yderligere med custom CSS kode. Så alt i alt et solidt og funktionelt tema der samtidig muliggør mange forskellige visuelle udtryk.

Zephyr koster i skrivende stund $49 for en licens og kan købes her:
https://themeforest.net/item/zephyr-material-design-theme/9865647

Men som sagt, der er MANGE temaer at vælge imellem. Du kan finde og installere temaer direkte fra dit WordPress kontrolpanel (find det under “Udseende/temaer”) eller du kan søge på nettet efter “Wordpress theme”  – så dukker der masser af muligheder op.

Personligt vil jeg nok foretrække at bruge dem der koster lidt – så er sandsynligheden for at du får et gennemarbejdet tema større. Du kan for eksempel finde en del teamer her og du også kan se demoer af de enkelte temaer og ikke mindst, vurderinger fra andre brugere: https://themeforest.net/category/wordpress

Jannik Gjørup Lindgren fra Onpress

Onpress drives af Jannik G. Lindgren, der har arbejdet med digital markedsføring siden 2000 og udvikling af WordPress hjemmesider siden 2010.

Har du brug for hjælp med din hjemmeside?

Jeg tilbyder hjælp til den indledende opsætning, udvikling af komplette hjemmesider, generel problemløsning samt hosting og drift af din hjemmeside.

Kontakt mig for en uforpligtende snak på tlf. 6126 2002 eller skriv til mig her.

Få et uforpligtende estimat på udvikling af hjemmeside

Svar på nogle få spørgsmål, og modtag et uforpligtende estimat på udvikling af din nye hjemmeside i løbet af 1-2 dage.

Bestil gennemgang af din hjemmeside

Trænger din hjemmeside til lidt kærlighed, så bestil en gennemgang.